Spurningurin um nær leikarar verða ovbyrðaðir, hevur verið nógv umrøddur í seinastuni. Mark Lausen-Marcher, ítróttarsamskipari í HSF, hevur skrivað ein blogg um hetta.
Hvor mange kampe, og hvor mange minutter skal en spiller maksimalt spille om ugen?
Der bliver ofte diskuteret, hvor mange minutter om ugen en spiller skal/kan spille. Hvorfor skal en u16 spiller, som er god nok til også at være med u18, og de voksne, ikke kunne spille fast med alle rækker?
Hvis man kigger på vores nabolande, findes der en anbefaling i ”aldersrelateret træning” fra DHF, at der på en sæson bør være 3-4 gange så mange håndboldtræningspas, som der er kampe. En af årsagerne til denne anbefaling er ifølge ”aldersrelateret træning”, at en stor del af ungdomseliteholdene spiller alt for mange kampe, som ofte er uhensigtsmæssigt fordelt. Det kan betyde, at spillerne i nogle perioder overbelastes og ikke har tid nok til at træne og genopbygge mellem kampene.
https://www.dhf.dk/foreninger-og-uddannelse/traening/aldersrelateret-traening
Hvis en spiller stadig er træt, og ikke genopbygget fra sidste kamp, bliver den nye kamp ikke spillet med samme intensitet fra spillerens side, og derfor bliver det sportslige udbytte ikke det samme. Det betyder, med andre ord, at spilleren ikke har samme mulighed for at udvikle sig.
Figuren herunder viser hvad der er beskrevet over. Samtidig viser figuren også forskellen på intensitet i træning/kamp. Hvis intensiteten er lav, restituere man hurtigere og derfor er man hurtige klar til næste aktivitet.
Samtidig skal den øgede fokus på den fysiske træning overvejes. HSF har Heri Ziska ansat som fysisk træner, og han beskriver forholdet mellem styrketræning og kampbelastning herunder.
”Ein spælari hevur eina ávísa nøgd av orku at leggja í sín ítrótt. Spælarin kann fylla sínar orkugoymslur við at eta rætt og við at fáa nøktandi hvíld. Tað avgerandi er tó, hvør støddin á orkugoymslunum er, og er tað her at venjing kemur inn. Tí við rættari venjing økir spælarin um støddina á ymsu orkugoymslunum í kroppinum.
Styrkivenjing ger at spælarin kann skapa størri kraft, men meir týdningarmikið er at hon styrkir bæði liðbond og spengur. Soleiðis kemur spælarin at tola meir, tvs at støddin á hesi týdningarmiklu orkugoymslu økist. Hetta er serliga týdningarmikið hjá ungum spælarum, tí tað er í tannárunum at spengur og liðbond skulu styrkjast soleiðis, at tey tola tey stóru krøv, sum ein dyst setur. Um ein unglingi spælir fleiri dystir hvørja viku, so vil samlaði belastningurin vera so stórur, at har er ongin orka eftir til uppbyggjandi venjing. Avleiðingin av hesum er, tá spælarin byrjar at spæla í eldru deildunum, hevur hann ikki nøktandi orkugoymslur til at tola intensivu dystirnar, og harvið vilja skaðar á spengur og liðbond gerast allsamt títtari og álvarsamari sum tíðin gongur.”
Ved den øgede kampmængde, sker der også en ændring i skadesfrekvensen. Det beskriver Bartal Dahl Andreasen, fysioterapeut her:
“Tað hevur stóran týdning at leggja røttu venjingar/dystarmongdina á leikarar, soleiðis at teir fáa tíð at koma fyri seg aftur, áðrenn teir skulu venja ella spæla dyst aftur. Um Kroppurin ikki er komin fyri seg áðrenn næstu venjing ella dyst er skaðavandin munandi størri.
Tað er umráðandi at ansa eftir at venjingar/dystarmongdin ikki økist brádliga. Brádlig øking í belastningi, er ein av størstu orsøkunum til yvirbelastningsskaðar.
Hetta sæst til dømis ofta á venjingarlegum, byrjanuni á kappingarárinum, eftir sjúkralegu og tá leikarir skulu spæla við fleiri árgangum.”
Vi oplever samtidig et relativt stort frafald i de ældre årgange, hvilke skyldes mange faktorer, hvor et af dem kan være mental træthed. Det at forberede sig på en kamp, kan være opslidende hvis man spiller 3-4 kampe om ugen. Udstrålingen og intensiteten som skal befinde sig under en kamp, kan hurtigt forsvinde hvis man spiller for mange kampe.
Opvarmning skal også tænkes med, det er nemlig også opslidende at varme op 4 gange om ugen, både fysisk og mentalt, selvom spilleren kun spiller 10 min. Pr. kamp. Derfor råder vi fra HSF, trænere og ledere, til grundigt at tænke over spillernes belastning. Der skal lægges en strategi for den enkelte spiller, og man skal som klub/træner turde at lade en spiller hvile, hvis spilleren har spillet for mange kampe/minutter på det seneste.
I føroyski leisturin som er skrevet af Dia Midjord og Birgir Hansen, bliver der i afsnittet om skader, også henvist til ansvaret som træneren bærer. “Føroyska læruætlanin leggur upp til at menna haldgóðar hondbóltsspælarar, har tørvurin hjá barninum/spælaranum er í miðdeplinum. Tað krevur, at venjarin er árvakin og hugsar um framtíðina hjá spælaranum heldur enn bara til næsta dystin.”
Der vil naturligt være perioder hvor en spiller har et presset program, det kan være op til pokalfinalerne, hvor spilleren er involveret i flere årgange. Her er det vigtigt at i den efterfølgende periode, bliver lagt større fokus på træning og den fysiske træning, og spillerens antal spilleminutter er få. Der skal være plads til perioder med et presset kampprogram, men det skal tænkes over en hel sæson, hvor belastningen ikke må være blive for stor.
Som klub skal det også overvejes, at hvis en spiller er aktiv i flere årgange, går det ud over andre i de årgange, da de vil blive sendt på bænken. Betyder det så at u16 spilleren som er god nok til u18, ikke skal have lov at spille u18? Nej! Men så behøver spilleren ikke spille med u16 hver gang, da der vil være andre u16 spillere, som kun har mulighed for at spille i den årgang, der vil ende med at sidde på bænken og klubben risikerer at spillerne stopper.
Det er vigtigt at vi passer på de unge, og sikrer os at det kortsigtede belønning/resultat ikke overskygger en langsigtet belønning/resultat. Derfor vil vi som forbund gerne komme med en vejledende anbefaling, om at en spiller maksimalt skal spille 90 minutter om ugen.